Kaffeklubben
Dit lokale mødested
VELKOMMEN I Kaffeklubben
Kaffeklubben er mere end bare kaffe
Bakkegården er ikke kun et kontorfællesskab. Det er også et lokalt mødested, som vi kalder Kaffeklubben. Som medlem kan man bruge laden, hvor der er bløde møbler, en afslappet stemning og en selvbetjenings-kaffebar med god kaffe.
Her er der plads til snak over kaffen eller avisen – og mulighed for at deltage i et ugentligt frokostmåltid, hvor vi spiser sammen med kontorfællesskabet. Udover kaffe byder klubben på et varieret program med begivenheder som koncerter, brætspilsaftener, vinsmagninger, foredrag, livestreaminger, fredagsbarer og lørdagsbrunch.
Har du en god ide til et arrangement, som kom og sig til!
Medlemskab i kaffeklubben
25 KR/MÅNED inkl. moms
Du får:
- Adgang til Laden mellem kl 9-17 (kontorets åbningstid)
- Adgang til magasiner og avisen, trykt på papir
- Varme, lys, rengøring, internet, køkken- og toiletfaciliteter
- Adgang til Bakkegårdens åbne arrangementer
- Adgang om aftenen efter aftale (bogklubber, netværksaftner mv.)
Tilkøb frokost
- Frokosten er en varieret buffet med noget for enhver smag lavet fra bunden. Det vil typisk være en varm ret med tilbehør, to slags pålæg, to fyldige grønne salater med dip & tapanader samt friskbagt rugbrød og durumboller
- Hvornår: Hver torsdag kl. 12-13
- Pris: 82 kr. inkl. moms (kostpris og uden fortjeneste)
- Sådan bestiller du: Senest onsdag kl. 9 (dagen før) via dette link
- Hvordan betaler jeg: Mobilepay på stedet
Tilkøb Kaffe, snacks og drikkevarer
- God kaffe købes til kostpris. Vi har investeret i en god kaffemaskine, hvor bønnerne kværnes og mælken skummes
- På sigt vil det være muligt også at kunne købe snacks og et udvalg af drikkevarer
- Høflig selvbetjening og der betales med mobilepay på stedet
Det praktiske
- Dit medlemskab er personligt
- Ingen depositum
- Ingen parkering
- Medlemskabet faktureres i slutningen af hver måned
- Det er ikke muligt at sætte medlemskabet på pause
- Opsigelse: Løbende måned + en måned
- Vi har en husorden, som skal følges
- Ønsker du at udmelde dig, skal dette ske til kontakt@stjaerbakkegaard.dk
ARRANGEMENTER OG NYHEDER
Arbejdsplads med kultur og liv
Vi åbner dørene til mere end bare kontorarbejde. Foredrag, fællesspisninger og kulturelle arrangementer bringer liv til gården og binder fællesskabet tættere sammen. Her er plads til både fordybelse og fest.
Hold øje med vores kalender her og på facebook og Instagram